Dejlig dag.
Ja så er den dag slut. Kartoflen er lagt i jorden for idag.Den er træt, men meget tilfreds.
Den kommer sikkert frisk og udhvilet op af jorden imorgen ved ca 9-tiden
tirsdag den 7. oktober 2008
Kartoffelsange
Syng dig til kartoffelskrælningsglæde
Det er altid dejligt at skrælle kartofler.
Hvis man så er så heldig at kunne disse sange bliver oplevelsen meget bedre.
Prøv det og nyd det sammen
Kartoffelsange
Vi synger bare alt for lidt her i Danmark.
Her er hele 3 kartoffelsange.
Giv den nu hele armen, mens du skræller!
Kartoffelsang
Musik og tekst: Sten Lerche 1989. Vil du høre sangen, så klik her
1.
Kartofler er runde
og brune og sunde;
kartofler er dejlig mad!
De vokser i haven
og fylder i maven,
de gør mig så mæt
og så glad.
2.
Kartofler skal sættes
i huller i jorden,
Og snart vokser spiren ud.
Én bli’r til mange
- både korte og lange,
og alle med
fregnet hud.
Copyright © Folkeskolens Musiklærerforening, Herning
Kartoffelsangen findes i sangbogen SE OG SYNG 4,Folkeskolens Musiklærerforenings Forlag
Kartoffelskrællersang
Tekst: Holger Buchhave. Komponist: Ukendt
1.
Så længe, som kartofler
overho’det har en skræl
må der andre til at skrælle dem,
for de kan jo ikke sel’.
Vi sad ved samme spand
med fingrene i vand;
vi skrælled’ hele dagen,
og vi var kun otte mand.
2.
Og når der skal beregnes
lidt rigeligt til mands,
Kan vi gerne vedta’, at det er
En nederdrægtig tjans.
Vi sad ved samme…
3.
Imens éns kammerater
kan gå og tælle den,
bli’r der jaget ganske rædsomt med de stakkels skrællemænd.
Vi sad ved samme…
4.
Man dypper og man skræller
i sindsforstyrret takt,
og sine "gulerødder" får
man ganske ødelagt.
Vi sad ved samme…
5.
Nej, vi vil råbe hurra,
og det skal ske med smæld
når Edison har fundet på
kartofler uden skæl.
Vi sad ved samme…
Så går vi rundt om......
"Så går vi rundt om kartoflernes mark, kartoflernes mark, kartoflernes mark,
så går vi rundt om kartoflernes mark - hør nu om kartoflen:
Så gør vi sådan, når vi -
lægger kartofler
hypper kartofler
graver dem op
vasker kartofler
skræller kartofler
koger kartofler
spiser kartofler"
Det er altid dejligt at skrælle kartofler.
Hvis man så er så heldig at kunne disse sange bliver oplevelsen meget bedre.
Prøv det og nyd det sammen
Kartoffelsange
Vi synger bare alt for lidt her i Danmark.
Her er hele 3 kartoffelsange.
Giv den nu hele armen, mens du skræller!
Kartoffelsang
Musik og tekst: Sten Lerche 1989. Vil du høre sangen, så klik her
1.
Kartofler er runde
og brune og sunde;
kartofler er dejlig mad!
De vokser i haven
og fylder i maven,
de gør mig så mæt
og så glad.
2.
Kartofler skal sættes
i huller i jorden,
Og snart vokser spiren ud.
Én bli’r til mange
- både korte og lange,
og alle med
fregnet hud.
Copyright © Folkeskolens Musiklærerforening, Herning
Kartoffelsangen findes i sangbogen SE OG SYNG 4,Folkeskolens Musiklærerforenings Forlag
Kartoffelskrællersang
Tekst: Holger Buchhave. Komponist: Ukendt
1.
Så længe, som kartofler
overho’det har en skræl
må der andre til at skrælle dem,
for de kan jo ikke sel’.
Vi sad ved samme spand
med fingrene i vand;
vi skrælled’ hele dagen,
og vi var kun otte mand.
2.
Og når der skal beregnes
lidt rigeligt til mands,
Kan vi gerne vedta’, at det er
En nederdrægtig tjans.
Vi sad ved samme…
3.
Imens éns kammerater
kan gå og tælle den,
bli’r der jaget ganske rædsomt med de stakkels skrællemænd.
Vi sad ved samme…
4.
Man dypper og man skræller
i sindsforstyrret takt,
og sine "gulerødder" får
man ganske ødelagt.
Vi sad ved samme…
5.
Nej, vi vil råbe hurra,
og det skal ske med smæld
når Edison har fundet på
kartofler uden skæl.
Vi sad ved samme…
Så går vi rundt om......
"Så går vi rundt om kartoflernes mark, kartoflernes mark, kartoflernes mark,
så går vi rundt om kartoflernes mark - hør nu om kartoflen:
Så gør vi sådan, når vi -
lægger kartofler
hypper kartofler
graver dem op
vasker kartofler
skræller kartofler
koger kartofler
spiser kartofler"
Idas fodbad
HISTORISK LYNOVERSIGT
Kartoflen blev "opfundet" i Sydamerika i omegnen af Titicaca-søen på grænsen mellem Bolivia og Peru. Hvornår? Tjaa..!
Højlandsindianerne begyndte at dyrke kartoflen for omkring 5.000 år siden. De havde regler for dyrkningen af den og tilbad den.
Fra omkring år 0 og til 1400 fremstilles der i Peru lerkrukker, der forestiller kartofler med menneskelige træk – eller omvendt!
Columbus "opdager" Sydamerika i 1492.
Spanierne "opdagede" kartoflen i Andesbjergene år 1536.
I 1537 har man de første vidnesbyrd om kartofler i Europa
I 1547 skriver en spansk præst om kartoflens religiøse betydning for inkaerne.
I større mængder kom kartoflen til Spanien fra Colombia omkring år 1560, ombord på spanske krigsskibe. Pizzaro omtales som manden, der indførte dem. Man mener, at det kun var 2-3 leverancer af kartofler, der dannede grundlaget for de kommende over 300 års dyrkning af kartofler i Europa. Derfor gik det senere meget galt.
Omkring 1580 kommer den fra Chile til England. Den engelske søhelt Sir Francis Drake har muligvis æren for det.
Kartoflen kommer til Irland omkring 1570, og den giver basis for en stor befolkningstilvækst. Irland havde perfekte forhold for kartoffeldyrkning. Masser af regn, masser af mosejord og masser af sultne indbyggere, der måtte få mest muligt ud af deres småbitte private jordlodder.
I 1586 kommer kartoflen til England, hjembragt fra Virginia af kolonister sendt ud af Sir Walter Raleigh.. Han skænkede nogle planter til Dronning Elizabeth I. Men hendes kok troede, at det var toppene, der skulle bruges - den faldt herefter i unåde.
1630: Kartoflen omtales for første gang i Danmark.
I 1651 planter kurfyrst Frederik kartofler i sin lysthave i Berlin, mest på grund af de smukke blomster.
I 1700-tallet blomstrede kartoffelavlen op i Europa. Det var især i Preussen (ansporet af Kong Friedrich Wilhelm I) og i Frankrig (militærlægen Auguste Parmentier), og anledningen var hungersnød.
Og i 1700-tallet kommer den tilbage til Amerika med irske emigranter.
Kartoflen blev bragt til Danmark af franske huguenotter omkring 1720, men først 100 år senere bliver den en almindelig spise.
"Kartoffeltyskerne", der koloniserede alheden ved Viborg omkring 1760, sætter gang i kartoffeldyrkningen i Jylland.
Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab uddelte i 1772 i hele Norden et gratis reklameskrift om kartoflen.
I 1770 blev kartoflerne præsenteret ved det danske hof – Christian d. 7 og Caroline Mathilde spiste dem med fingrene. Alligevel mente mange danskere så sent som i 1774, at det var det rene hundeæde!
I 1772 lader Det kgl. danske Landhusholdningsselskab et gratis hæfte om Kartoflers Avl og Brug uddele i hele norden. Der afholdes også konkurrencer i kartoffeldyrkning.
Krigen mellem Frederik d. Store og Maria-Theresia i 1778-79 (den bayerske Arvefølgekrig) blev senere kaldt "kartoffel-krigen". Misvækst og hungersnød betød, at soldaterne ikke bestilte andet end at stjæle hinandens kartofler.
I 1780 spiste en gennemsnits-irer næsten 4 kg kartofler om dagen. En englænder udtalte: "Hvilket håb er der for en nation, der kun lever af kartofler!?"
I begyndelsen af 1800-tallet kom jordudskiftningerne i Danmark, og man begyndte at indhegne kartoffelmarkerne, så de dyr, der blev lukket fri på kornmarkerne efter høst, ikke åd knoldene. Det gav kartoflerne en chance.
Efter 1820 blev kartoffeldyrkningen populær blandt danske bønder. Den økonomiske krise fra 1818-28 hjalp sikkert til! I de fattigere egne blev de spist til alle 3 hovedmåltider – kogt, stegt, stuvet eller moset. Der blev dyrket nok til salg og til fremstilling af brændevin.
Kartofler var irernes vigtigste ernæringsgrundlag, og derfor blev der hungersnød, da kartoffelskimmel i 1846-47 ødelagde høsten. Mere end 1½ million irere døde, og ligeså mange udvandrede til Amerika.
Kartoffelskimmelen gav også et tilbageslag i kartoffeldyrkningen i Danmark. Men omkring 1850 var man i gang igen med ny sorter: Alhede, Hvid Nyre, Æggeblomme, Rosen, Mausel og Asparges.
Omkring år 1900 blev dyrkningen mekaniseret: der kom læggere og optagere, der selvfølgelig var hestedrevne, og der kom sorteremaskiner.
Ca 1928 kommer Coloradobillen til Europa.
I 1920 foretog russiske forskere indsamling af vilde kartofler i Mexico og Sydamerika, for at skaffe nye gener fra oprindelige arter og primitive sorter. Man ville bruge generne til at forædle indenfor sygdomsresistens, modstandsdygtighed overfor kulde, varme og tørke samt særlige kvaliteter af stivelse.
I 1934 lavede en dansk forsker, Mikkel Hindhede, et forsøg hvor en ung mand, Frederik Madsen, skulle leve et helt år kun af margarine og kartofler. Det gik efter sigende helt fint!
I 1949 kommer Coloradobillen til Danmark.
Omkring 1950 begynder danskernes forbrug af kartofler at falde. Det hårde fysiske arbejde, der kræver meget energi til kroppen, erstattes langt hen ad vejen af maskiner. Man har råd til mere kød, og begynder også så småt at bruge ris og pasta. Man spiser dog stadig i gennemsnit ca 120 kg om året pr mand!
I 1990 spiser gennemsnitsdanskeren 57 kg kartofler om året.
I 1996 stiftes Danmarks Kartoffel Råd
I 1999 vedtages det (uofficielt) at udnævne Valdemarsdag, d. 16. juni, til Danmarks nationale Kartoffeldag. Det er nemlig lige omkring denne dato, at de nye danske kartofler er klar.
I 2003 kommer Kartoflens Hjemmeside.
I 2010 spiser gennemsnitsdanskeren 200 kg kartofler om året…..!
Kilde:Kartoffel-info.dk/kend-kartoflen
Kartoflen blev "opfundet" i Sydamerika i omegnen af Titicaca-søen på grænsen mellem Bolivia og Peru. Hvornår? Tjaa..!
Højlandsindianerne begyndte at dyrke kartoflen for omkring 5.000 år siden. De havde regler for dyrkningen af den og tilbad den.
Fra omkring år 0 og til 1400 fremstilles der i Peru lerkrukker, der forestiller kartofler med menneskelige træk – eller omvendt!
Columbus "opdager" Sydamerika i 1492.
Spanierne "opdagede" kartoflen i Andesbjergene år 1536.
I 1537 har man de første vidnesbyrd om kartofler i Europa
I 1547 skriver en spansk præst om kartoflens religiøse betydning for inkaerne.
I større mængder kom kartoflen til Spanien fra Colombia omkring år 1560, ombord på spanske krigsskibe. Pizzaro omtales som manden, der indførte dem. Man mener, at det kun var 2-3 leverancer af kartofler, der dannede grundlaget for de kommende over 300 års dyrkning af kartofler i Europa. Derfor gik det senere meget galt.
Omkring 1580 kommer den fra Chile til England. Den engelske søhelt Sir Francis Drake har muligvis æren for det.
Kartoflen kommer til Irland omkring 1570, og den giver basis for en stor befolkningstilvækst. Irland havde perfekte forhold for kartoffeldyrkning. Masser af regn, masser af mosejord og masser af sultne indbyggere, der måtte få mest muligt ud af deres småbitte private jordlodder.
I 1586 kommer kartoflen til England, hjembragt fra Virginia af kolonister sendt ud af Sir Walter Raleigh.. Han skænkede nogle planter til Dronning Elizabeth I. Men hendes kok troede, at det var toppene, der skulle bruges - den faldt herefter i unåde.
1630: Kartoflen omtales for første gang i Danmark.
I 1651 planter kurfyrst Frederik kartofler i sin lysthave i Berlin, mest på grund af de smukke blomster.
I 1700-tallet blomstrede kartoffelavlen op i Europa. Det var især i Preussen (ansporet af Kong Friedrich Wilhelm I) og i Frankrig (militærlægen Auguste Parmentier), og anledningen var hungersnød.
Og i 1700-tallet kommer den tilbage til Amerika med irske emigranter.
Kartoflen blev bragt til Danmark af franske huguenotter omkring 1720, men først 100 år senere bliver den en almindelig spise.
"Kartoffeltyskerne", der koloniserede alheden ved Viborg omkring 1760, sætter gang i kartoffeldyrkningen i Jylland.
Det kgl. Danske Landhusholdningsselskab uddelte i 1772 i hele Norden et gratis reklameskrift om kartoflen.
I 1770 blev kartoflerne præsenteret ved det danske hof – Christian d. 7 og Caroline Mathilde spiste dem med fingrene. Alligevel mente mange danskere så sent som i 1774, at det var det rene hundeæde!
I 1772 lader Det kgl. danske Landhusholdningsselskab et gratis hæfte om Kartoflers Avl og Brug uddele i hele norden. Der afholdes også konkurrencer i kartoffeldyrkning.
Krigen mellem Frederik d. Store og Maria-Theresia i 1778-79 (den bayerske Arvefølgekrig) blev senere kaldt "kartoffel-krigen". Misvækst og hungersnød betød, at soldaterne ikke bestilte andet end at stjæle hinandens kartofler.
I 1780 spiste en gennemsnits-irer næsten 4 kg kartofler om dagen. En englænder udtalte: "Hvilket håb er der for en nation, der kun lever af kartofler!?"
I begyndelsen af 1800-tallet kom jordudskiftningerne i Danmark, og man begyndte at indhegne kartoffelmarkerne, så de dyr, der blev lukket fri på kornmarkerne efter høst, ikke åd knoldene. Det gav kartoflerne en chance.
Efter 1820 blev kartoffeldyrkningen populær blandt danske bønder. Den økonomiske krise fra 1818-28 hjalp sikkert til! I de fattigere egne blev de spist til alle 3 hovedmåltider – kogt, stegt, stuvet eller moset. Der blev dyrket nok til salg og til fremstilling af brændevin.
Kartofler var irernes vigtigste ernæringsgrundlag, og derfor blev der hungersnød, da kartoffelskimmel i 1846-47 ødelagde høsten. Mere end 1½ million irere døde, og ligeså mange udvandrede til Amerika.
Kartoffelskimmelen gav også et tilbageslag i kartoffeldyrkningen i Danmark. Men omkring 1850 var man i gang igen med ny sorter: Alhede, Hvid Nyre, Æggeblomme, Rosen, Mausel og Asparges.
Omkring år 1900 blev dyrkningen mekaniseret: der kom læggere og optagere, der selvfølgelig var hestedrevne, og der kom sorteremaskiner.
Ca 1928 kommer Coloradobillen til Europa.
I 1920 foretog russiske forskere indsamling af vilde kartofler i Mexico og Sydamerika, for at skaffe nye gener fra oprindelige arter og primitive sorter. Man ville bruge generne til at forædle indenfor sygdomsresistens, modstandsdygtighed overfor kulde, varme og tørke samt særlige kvaliteter af stivelse.
I 1934 lavede en dansk forsker, Mikkel Hindhede, et forsøg hvor en ung mand, Frederik Madsen, skulle leve et helt år kun af margarine og kartofler. Det gik efter sigende helt fint!
I 1949 kommer Coloradobillen til Danmark.
Omkring 1950 begynder danskernes forbrug af kartofler at falde. Det hårde fysiske arbejde, der kræver meget energi til kroppen, erstattes langt hen ad vejen af maskiner. Man har råd til mere kød, og begynder også så småt at bruge ris og pasta. Man spiser dog stadig i gennemsnit ca 120 kg om året pr mand!
I 1990 spiser gennemsnitsdanskeren 57 kg kartofler om året.
I 1996 stiftes Danmarks Kartoffel Råd
I 1999 vedtages det (uofficielt) at udnævne Valdemarsdag, d. 16. juni, til Danmarks nationale Kartoffeldag. Det er nemlig lige omkring denne dato, at de nye danske kartofler er klar.
I 2003 kommer Kartoflens Hjemmeside.
I 2010 spiser gennemsnitsdanskeren 200 kg kartofler om året…..!
Kilde:Kartoffel-info.dk/kend-kartoflen
Stegte kartofler - nam nam.
Kartoflen i poesien
Kartoflen har et meget poetisk latinsk navn: Solanum tuberosum, Natskyggen med knoldene.
Den har igennem tiden inspireret flere forfattere, og her er et lille eksempel:
Digteren Hans Hartvig Seedorf skrev visen TANKER OM GENOPSTANDELSEN, som der her er et uddrag af:
En skal genopstå som rose, en som lilje - en skal finde sig som kløver i en lo.
En skal dufte for de døde, en skal genopstå som føde
og med velbehag forsvinde i en ko.
Men i hvad, der end kan hænde, mine venner -
vil jeg bede til det forsyn, der er mit:
Lad mig spire i en ager, nok så lille, nok så mager -
blot jeg genopstår engang som akvavit!
Kan det siges smukkere, oven i købet uden at nævne ordet kartoffel…
Kartoflen har et meget poetisk latinsk navn: Solanum tuberosum, Natskyggen med knoldene.
Den har igennem tiden inspireret flere forfattere, og her er et lille eksempel:
Digteren Hans Hartvig Seedorf skrev visen TANKER OM GENOPSTANDELSEN, som der her er et uddrag af:
En skal genopstå som rose, en som lilje - en skal finde sig som kløver i en lo.
En skal dufte for de døde, en skal genopstå som føde
og med velbehag forsvinde i en ko.
Men i hvad, der end kan hænde, mine venner -
vil jeg bede til det forsyn, der er mit:
Lad mig spire i en ager, nok så lille, nok så mager -
blot jeg genopstår engang som akvavit!
Kan det siges smukkere, oven i købet uden at nævne ordet kartoffel…
mandag den 6. oktober 2008
Glæd dig
Kartoflen er jo som bekendt en spise alle har prøvet. Jeg vil prøve at fortælle lidt om hvor den stammer fra og hvad den kan bruges til.
Kartoflens anvendelsesmuligheder har jo været inde i en spændende udvikling og det vil jeg prøve at vise gennem forskellige opskrifter.
Andre planter har sikkert en ligeså spændende fortid som jeg - og alligevel!
Jeg er blevet tilbedt - rost - spottet - hånet - forbandet.
Jeg har bredt mig over hele verden, været en indvandrer i næsten alle lande på jorden.
Jeg har spillet en storpolitisk rolle, og jeg har givet føde til folk og fæ.
Kartoflens anvendelsesmuligheder har jo været inde i en spændende udvikling og det vil jeg prøve at vise gennem forskellige opskrifter.
Andre planter har sikkert en ligeså spændende fortid som jeg - og alligevel!
Jeg er blevet tilbedt - rost - spottet - hånet - forbandet.
Jeg har bredt mig over hele verden, været en indvandrer i næsten alle lande på jorden.
Jeg har spillet en storpolitisk rolle, og jeg har givet føde til folk og fæ.
Abonner på:
Opslag (Atom)
